Isninger i tænderne er ganske ubehageligt. Ofte opstår ubehaget i forbindelse med indtagelse af mad- eller drikkevarer, som er koldt, varmt, surt eller sødt. I langt de fleste tilfælde skyldes problemet, at tandhalsen (dentinen) er blottet, hvorfor tænderne er langt mere udsatte. Hvis du derfor f.eks. er bosiddende i Storkøbenhavn eller omegn, så kan du med fordel tage kontakt til en tandlæge i Bagsværd, hvis du oplever isninger.
Bedste råd mod isninger i tænderne
Vores tænder består af flere forskellige lag. Emaljen er det yderste lag, herefter kommer dentinen, som til sidst omkranser tandens nerve (pulpa). Hvis dentinen er blottet fra emaljen, vil du ofte opleve de her korte jag, som også kaldes for isninger. Oplever du isninger, så er det altid en god idé at opsøge sin tandlæge. Men har du ingen problemer, så er det også vigtigt, at du forebygger isninger i tænderne med følgende råd:
Styr på tandbørste og børsteteknik
Det er vigtigt, at du børster dine tænder med en blød tandbørste, da de er mere skånsomme overfor tandkødet. Derudover skal du også have styr på din børsteteknik. Du skal nemlig børste i cirkulære bevægelser fremfor at børste lige frem og tilbage. Således bliver dine tænder børstet på den mest effektive måde. Husk selvfølgelig også at børste tænderne to gange dagligt – efter morgenmad og lige inden sengetid.
Undgå syreholdige drikkevarer
Det her er en klassiker. Nogle mad- og drikkevarer har en meget lav ph-værdi – det gælder f.eks. sodavand, juice, citron mv. Derfor gælder det om at begrænse indtaget af disse, da de simpelthen beskadiger emaljen. Men hvis du har svært ved at begrænse indtaget, kan du f.eks. drikke sodavandet med et sugerør, så tænderne ikke kommer i kontakt med det syreholdige sodavand.
Det kan tandlægen gøre
Hvis skaden er sket, kan din tandlæge lægge fluorlakering på tænderne, hvilket skal ske over flere omgange. Det hjælper i hvert fald meget på ubehaget. I mere alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt at komme plastfyldning på det ramte område. I sidste instans kan en decideret rodbehandling komme på tale.