Drengene og jeg tager altid på sommerferie sammen midt i juli. Vi har været en del forskellige steder henne de senere år. Det har været Golden Sands, Sonny Beach og Malaga. I år ville vi et nyt sted hen. Vi rejser til Alanya og score nogle luksuskrids og champagnechicks. Så vi søgte efter billige rejser til Alanya og fandt en hel masse forslag. Vi kunne vælge mellem diverse hoteller, all-inclusive, pools osv. Vi endte med at rejse med DUF-rejser. Det skulle nok bliver ondt nok. Der var en kodyl stemning i flyveren til Alanya. Det var max fedt at vi var ved at rejse til Alanya. Vi fandt en hele masse billige rejser til Alanya og var helt på til at komme afsted. Da vi lande var det straks til hotellet og ned ved poolen. Det var helt galt så fedt det var. Billige bajere, dejlige damer – dum det var godt. Vi havde det pisse godt. Alt var som det skulle være. Bob var som altid helt utyrlig. Intet var forskelligt fra vores rejse til Alanya i forhold til de andre sommerferier. Han var altid den første til at spørge om vi skulle i byen og var den der havde det værst dagen efter på vores rejse til Alanya. Men alligevel blev han frisk til om aftenen og var på på floor og fest som dagen før. Han er en kæmpe kårl. En ægte Alanya chef.

I byen i Alanya

Vi var ude og give den fuld rør hver aften. Altså. Vi skulle ikke noget dagen efter så den skulle bare have fuld pedal om aftenen. Og det fik den. Det var rundt på de forskellige diskoteker i Alanya og danse moderne om natten. Vi fandt typisk et bord og noget med nogle flasker også ud og flække dansegulvet fuldstændigt. Vi plejer at sige til hinanden: ”Alanya was never the same. Duuum, det var en klasse tur”. Vi ved ikke hvor vi skal hen til næste år. Måske bliver det Alanya igen. Hvem ved? Det var bare for vildt! Længe leve Alanya og bylivet dernede.